Indholdsfortegnelse:
Kunstig intelligens (AI) bruges både til at overvåge og forebygge forbrydelser i mange lande. Faktisk går AIs engagement i kriminalitetsstyring tilbage til de tidlige 2000'ere. AI bruges i områder som bomberegistrering og deaktivering, overvågning, forudsigelse, sociale mediescanning og interviewing af mistænkte. For al hype og hoopla omkring AI er der imidlertid plads til vækst i dens rolle i kriminalitetshåndtering.
I øjeblikket viser det sig, at nogle få problemer er problematiske. AI er ikke ensartet engageret på tværs af lande inden for kriminalitetshåndtering. Der er en hård debat om de etiske grænser for AI, der tvinger de retshåndhævende myndigheder til at træde omhyggeligt. At definere omfanget og grænserne for AI, der inkluderer indsamling af personlige data, er en kompleks opgave. Ikke desto mindre repræsenterer AI et løfte om et nyt paradigme inden for kriminalitetshåndtering, og det er en stærk sag til forfølgelse. (Se 4 større kriminelle, der er fanget af computerteknologi for mere information om kriminalitetsbekæmpelse.)
Hvad er forbrydelsesforebyggelsesmodellen?
Kriminalitetsforebyggelsesmodellen handler om at analysere store mængder af forskellige typer data fra mange forskellige kilder og udlede indsigt. Baseret på indsigtene kan der forudsiges om forskellige kriminelle aktiviteter. F.eks. Leverer sociale medier en veritabel dataguldmin til analyse - selvom dette på grund af privatlivets fred er et kontroversielt spørgsmål. Det er en kendt kendsgerning, at radikaliseringsaktiviteter fra forskellige grupper udføres via sociale medier. AI kan afsløre afgørende indsigt ved at analysere sådanne data og kan give kundeemner til de retshåndhævende myndigheder.
