Jeg kan virkelig godt lide Google-produkter og har til trods for alle de igangværende bekymringer om privatlivets fred tilladt mig at blive gift med dem. Jeg bruger Gmail, Google Kalender, Google+, Google Maps, Chrome webbrowser og Google Earth. Jeg har en Google Nexus 7, to Google Chromebooks og har for nylig afvist fra en iPhone til en Samsung Galaxy Note 3, der kører Googles Android-operativsystem. Jeg køber måske endda et par Google-briller, hvis de tilføjer receptpligtig kapacitet.
Jeg kan godt lide Google-produkter og bruger dem mere og mere på trods af de kendsgerninger, at Google ikke fortalte mig, at National Security Agency (NSA) havde adgang til min mail, browserbrug og andre aktiviteter; at den ved, hvem der skriver til mig og søger på nøgleord på min indgående mail for at beslutte, hvilke annoncer der skal vises på min postside; at det ved, hvor jeg er fra placeringsfunktionerne i dens Maps-software og forskellige hardwareprodukter; at det skræddersyr mine søgereaktioner til hvad det synes er vigtigt for mig. Jeg kan godt lide dem, selvom Google oprettede en separat søgemaskine til Kina for at give mulighed for hvidvaskning af historier, som det kommunistiske land fandt "forstyrrende" for dets samfund. Med andre ord, jeg kender mange af klagerne over Google og føler, at fordelene ved dets produkter opvejer de mulige forpligtelser.
Denne opfattelse kan imidlertid være kortsynet. Når alt kommer til alt fokuserer det kun på nutidens fortjeneste og nedbrydning og ikke på den vej Google måske (eller måske ikke) tager os. En mulig (og meget skræmmende) sti er lagt ud i Dave Eggers 'fængslende roman, "The Circle". Heltinden i historien, Mae Holland, får en position i The Circle, det "bedste firma at arbejde for i landet" (som Google er blevet kaldt). Som alle medarbejdere gør, køber hun sig ind i virksomhedskulturen, hvilket fører hende til langsomt at acceptere og derefter forkæmpe en vej til "total gennemsigtighed."
For det første finder hun, at deltagelse i sociale medier er obligatorisk snarere end frivillig, ligesom deltagelse i aktiviteter efter virksomhedens arbejde. Når hun kommer dybere ind i kulturen, accepterer hun at være den første i virksomheden, der "går gennemsigtig" og lader offentligheden se - og kommentere - hende hver gang. Hendes samlede accept af kulturen (som langsomt bevæger offentligheden i retning af semi-obligatorisk total gennemsigtighed) fortrænger hende fra hendes familie og eks-elsker. Jakten på total gennemsigtighed går så langt som at fremme nye slogans - "Privatliv er tyveri" og "Hemmeligheder er løgne."
Fremgangen i Circles søgen efter fuld gennemsigtighed fortsætter:
- Kortlægning og GPS-software giver borgerne mulighed for ikke kun at identificere de pædofile i et kvarter, men nogen nogensinde er dømt for nogen forbrydelse
- Den samme software tillader dem, der kører ad gaden, at identificere dem, der er på gaden, med kriminelle poster
- Den samme software sammen med profilsoftware kunne advare folk i et lejlighedshus eller kompleks om ankomsten af en ikke-beboer, så "besøgende" kunne tjekkes ud
At "The Circle" er baseret på Google er indlysende. En New York Times-historie på bogen indeholder endda et billede af en del af Googles virksomhedscampus over historien. Det, der ikke er så indlysende, er, om Google forsøger at føre os ned ad den samme sti, som det firma, der blev skildret i denne fiktive roman. Den fiktive Circles øverste ledelse var sammensat af en ægte troende gennemsigtighed, en tilbagevendende visionær og en hårdhøjet forretningsmand, der kun så skiftet til total gennemsigtighed som et skridt til at øge Cirkelens magt og rentabilitet. Offentligheden, fascineret af teknologiens elegance og fanget i den tilsyneladende forbedrede sikkerhed for den samlede gennemsigtighedsbevægelse, var mulighederne for denne enorme sociale ændring (og virksomhedernes magtgrib).
Ville vi være så kompatible? Jeg ved ikke. Jeg har en nær ven, der ikke vil bruge de fleste Google-produkter, fordi han mener, at Google kræver for meget personlige oplysninger og så "ved for meget om ham." Jeg er uenig og fortæller ham, at der virkelig ikke er noget privatliv i disse dage. Når alt kommer til alt fanges dine kreditkortkøb og fortæller folk, hvad du køber, og hvordan du handler; din brug af "lokationstjenester" på din smartphone og i din bil, samt dine EZPass-poster fortæller folk, hvor du er. Åh, og National Security Agency (NSA), FBI og US Postal Service udfører overvågningsaktiviteter, der udgør en meget komplet profil på dig. Jeg regner, hvem er interesseret i, om Google gør lidt mere grave? (i Er NSA spionerer på mig?)
Nå, "The Circle" gør pointen, at hver "lidt mere" kan være et trin ind i en "Brave New World", en "1984" eller en "Matrix". Fiktion eller ej, bogen er en forsigtighedsfortælling, der bør skabe refleksion over den vej, som vi personligt og vores samfund generelt er på. Elegant software og hardware produkter skal være værktøjer til at forbedre vores liv, ikke enheder til indfangning.
