På Strata-konferencen i London i 2012 talte forfatter og teknologhistoriker George Dyson om, hvordan menneskeheden ankom til dagens verden af højhastigheds- og big data-funktionalitet, og hvor han ser tingene gå. Dyson startede med sin egen idé om, hvorfor der findes store data. Omkostningerne ved at smide noget væk, sagde Dyson, begyndte at overstige maskinomkostningerne ved at holde det. Og så blev big data født.
Ved at gennemgå nogle af de andre trin, der førte til nutidens komplekse datalagring og datahåndteringsteknologier, undersøgte Dyson nogle primitive computing-tegninger og ideer om teknologi fra århundreder tidligere, såsom skrivning af den tyske matematiker og filosof GW Leibniz i 1679 på en binær computer, Charles Babbages "forskel-motor" og arbejde udført af Alfred Smee i midten af 1800-tallet, der forud overvejede en type maskine, der kunne fungere som en moderne søgemaskine. (Lær mere om det tidligste arbejde inden for programmering af computere i The Pioneerers of Computer Programming.)
Fra disse ideer, som var dybt forud for deres tid, fortsatte Dyson med at nævne Hollerith-kort og andre teknologier, der begyndte at faktisk implementere nogle af de ideer, der tidligere var blevet begrænset af en mangel på tilgængelighed af konstrueret hardware. Med et stort fokus på Alan Turing banebrydende arbejde med data input og output, refererer Dyson også John von Neuman og Manhattan-projektet som et samarbejde, der krævede håndtering af en masse data på specifikke måder.
Derudover skitserer Dyson nogle af de principper, som andre videnskabsfolk fra det 20. århundrede brugte for at opnå så meget, selv med meget begrænsede mængder hukommelse. I modsætning hertil kaldte Dyson det moderne computersystem "ineffektivt", idet data håndteres på en lineær måde med en specifik adresse for hvert stykke data. Med henvisning til Von Neumans filosofi om proceduremæssig kodning og andre ideer om teknisk fremskridt opfordrede Dyson til en renovering af, hvordan udviklere bruger data, og en bevægelse mod principper som tredimensionel computing, pulsfrekvenskodning og overvejelse af analoge teknologier, der fungerer meget som den menneskelige hjerne.
Denne video giver en rig historie med datalagring og datahåndtering. Dermed fungerer det også som en stærk tiltale for en "fantasikrise", der muligvis holder tilbage tidevandet for fremtidig teknologisk innovation.
