Indholdsfortegnelse:
Definition - Hvad betyder initialiseringsvektor?
En initialiseringsvektor er et tilfældigt tal, der bruges i kombination med en hemmelig nøgle som et middel til at kryptere data. Dette nummer omtales undertiden som en nonce eller “nummer, der forekommer en gang”, da et krypteringsprogram kun bruger det en gang pr. Session.
Techopedia forklarer initialiseringsvektor
En initialiseringsvektor bruges til at undgå gentagelse under datakrypteringsprocessen, hvilket gør det umuligt for hackere, der bruger ordbogangreb at dekryptere den udvekslede krypterede meddelelse ved at opdage et mønster.
En bestemt binær sekvens kan gentages mere end én gang i en meddelelse, og jo mere den vises, jo mere kan krypteringsmetoden opdages. Hvis der f.eks. Findes et ord med ét bogstav i en meddelelse, kan det enten være "a" eller "jeg", men det kan ikke være "e", fordi ordet "e" er ikke-sensisk på engelsk, mens "a" har en mening, og "jeg" har en mening. Gentagelse af ord og bogstaver gør det muligt for software at anvende en ordbog og finde den binære sekvens, der svarer til hvert bogstav.
Brug af en initialiseringsvektor ændrer den binære sekvens, der svarer til hvert bogstav, hvilket gør det muligt for bogstavet "a" at blive repræsenteret af en bestemt sekvens i første omgang og derefter repræsenteret af en helt anden binær sekvens i anden instans.
